0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Champions League: Helveg skurk da Milan røg ud

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske landsholdsspiller Thomas Helveg var den helt store skurk, da italienske Milan tirsdag blev sendt ud af Champions League i fodbold. Helveg begik således i anden halvleg et straffespark, som kostede Milan-mandskabet dyrt gruppe B-opgøret mod spanske La Coruña. Milan fik slået tilbage kort før tid ligeledes på straffe, og opgøret endte 1-1. I gruppe B´s andet opgør vandt PSG 2-0 over Galatasaray.

Det resultat var nok for de spanske mestre, som dermed sammen med tyrkiske Galatasaray videre går fra gruppen til kvartfinalerne i den prestigefyldte turnering.
I den hektiske sidste gruppekamp i gruppe B var kravet til det italienske hold en sejr over de spanske mestre La Coruña. Milan pressede på i store dele af kampen, og fik blandt andet både i første og anden halvleg en scoring underkendt for offside.

La Coruña ville gå videre med bare uafgjort, og holdet var kommet til Italien for at forsvare det udgangspunkt.
Et kvarter før tid kom gæsterne dog på sejrs- og kvartfinalekurs, da Thomas Helveg nedlagde brasilianeren Djalminha i det kriminelle felt. Brasilianeren udnyttede selv det store tilbud fra 11-meterpletten og scorede det for spanierne særdeles vigtige mål.

Med under ti minutter tilbage af kampen kom Milan tilbage i opgøret, da tyske Oliver Bierhoff blev nedlagt i straffesparkfeltet af La Coruñas målmand. På det efterfølgende straffespark udlignede Milans ukrainer Andrej Sjevtjenko til slutresultatet 1-1.

Det var ikke nok og dermed blev Milan, som det sidste italienske hold i denne sæson sendt ud af de europæiske klubturneringer.

I gruppe B anden opgør var der også drama på menuen. Således måtte dommeren stoppe opgøret i Paris mellem Paris St Germain og Galatasaray i begyndelsen af anden halvleg på grund af slagsmål på tilskuerpladserne. Efter 20 minutters pausen blev spillet genoptaget. Da kampen blev afbrudt førte PSG 2-0. Og det blev også opgøret slutresultat.
Dermed endte La Coruña på førstepladsen i gruppe B foran Galatasaray. Milan blev tre'er.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere