Nørrebrohallen i København udvider i aften åbningstiderne for områdets unge mennesker og inviterer til idræt fra kl. 22 til 2 og efterfølgende diskotek til kl. 4. Formålet er at få fat i de unge mennesker mellem 14 og 18 år, der ikke er organiseret i idrætsklubber, og som hænger på gaden om aftenen og om natten, fortæller Søren Nielsen, der er souschef i Nørrebrohallen og idémanden bag projektet. »Det irriterer mig, at der ikke er noget for de unge på Nørrebro. Mange klubber lukker kl. 22. 00, og så går mange unge rundt på gaden. Vi skal aktivere de unge rødder. I stedet for at sparke damer og biler, kan de nu sparke til en bold hernede«, siger Søren Nielsen. I aften er der fodboldturnering på programmet, og hvis man kunne tænke sig at bokse eller spille badminton eller floorball, har de respektive klubber stillet instruktører til rådighed. På længere sigt håber Søren Nielsen, der er aktiv i SSP-arbejdet (skole, socialforvaltning og politi), at repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner vil være til stede til arrangementerne og fortælle om skoletilbud, og at man kan etablere en PC Café, hvor man for eksempel kan lære at søge job på nettet. Idéen er at skabe flere medborgerhuse på Nørrebro, og idrætten kan beskæftige de unge på en god måde. »De unge kan komme af med aggressioner på en rimelig måde ved for eksempel at bokse på en boksebold. Og de lærer at acceptere andre her i livet end dem selv. Det er de nødt til, hvis de vil på hold«, siger Søren Nielsen. Endnu er der ikke planlagt nye idrætsnætter i Nørrebrohallen. Først skal aftenens arrangement evalueres, og samtidig skal der også tænkes på økonomien. En sådan aften løber op i omkring 38. 000 kroner, der går til diskotek, dommere og tilskud til de klubber, som stiller instruktører til rådighed. Denne gang er der kommet 15. 000 kroner i kassen via fonde, men Søren Nielsen fortæller, at hallens tilskudsbehov ligger på omkring 25. 000 kroner, hvis det skal løbe rundt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























