Steen Juul og Classic Grand Cru var storfavoritter til at vinde udtagelsesløbet til Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane om fjorten dage.
Udtagelsesløbet blev kørt fredag eftermiddag i Lunden, men det ville være synd at sige, at det var spændende. Da Juul og Classic Grand Cru havde afvist Thunderbolt (Kent Friborg) i kampen om føringen, lagde hestene sig på linje bagved, samtidig med, at Juul tog tempoet helt ud.




























