Når den kroatiske højdespringer Blanka Vlasic enten eksploderer i jubel eller opfører sin lille sejrsdans, er det et godt show, både på stadion og på tv. Hun er verdens bedste og derfor en af de første, der får en invitation, når arrangører samler deltagere til deres højt profilerede Diamond League-stævner.
Men atleter fra niveauet under de absolutte stjerner kan til gengæld aldrig vide, hvornår de får lov at være med.






























