Med vanlig sans for at skabe opmærksomhed omkring sine aktiviteter har den italienske cykelboss Ivano Fanini netop proklameret, at han som den første har foranlediget en rytter til at skrive under på en kontrakt, der har en dna-test som forudsætning for indgåelsen af aftalen.
Amore & Vita hører ellers ikke hjemme i ProTour-kategorien, hvor det netop er blevet vedtaget, at en dna-prøve for fremtiden skal være en betingelse for, at rytterne kan få lov til at køre.




























