Aarhusianske Bakken Bears understregede i aften, at klubben er aldeles suveræn, når det kommer til dansk basketball.
For 10. gang på 14 år kunne klubben således lade sig hylde som dansk mester efter at have slået Svendborg Rabbits med 74-67 i den fjerde kamp i finaleserien.




























