2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

DIF overvejer at droppe dopingregel

I torsdags måtte Den Internationale Olympiske Komite, IOC’s, præsident, Jacques Rogge, finde sig i et smæk over fingrene, da sportsdomstolen Cas underkendte komiteens særregel fra 2008, der spærrede atleter med en dopingstraf over seks måneder for deltagelse i et efterfølgende OL.

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har en lignende regel og skal nu drøfte, om reglen skal bortfalde set i lyset af Cas-afgørelsen. »Vi har en regel, der ligner IOC’s. Den blev vedtaget i 2004, og som udgangspunkt kan DIF ikke udtage en atlet, leder eller træner til de olympiske lege, hvis vedkommende tidligere har modtaget en dopingstraf«, fortæller Jesper Frigast Larsen, der er DIF’s OL/elitechef. »Hidtil har reglen faktisk kun været brugt ved dispensationssager, men den bliver nu taget op til revision, når DIF har bestyrelsesmøde 11. november. Afgørelsen i Cas var jo meget klar og grundig, og derfor synes vi også, det er vigtigt, at vi drøfter, om reglen eventuelt skal fjernes«, siger elitechefen. Rasmussen kan blive aktuel Jesper Frigast Larsen kan ikke umiddelbart se, at en fjernelse af reglen får indvirkning på danske atleter, der har en chance for at klare kvalifikationen til næste års OL i London, men der er et par mindre spørgsmålstegn. »Mountainbikerytteren Peter Riis kunne ved et bortfald af DIF-reglen komme i betragtning, hvis han igen cyklede på højeste niveau, og så er der jo Alex Rasmussen, der har en endnu uafklaret dopingsag kørende«, forklarer Jesper Frigast Larsen.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her