Der kommer helt sikkert flere medaljer, end de seks Danmark allerede har vundet ved kortbane-EM i Chartres, men måske blander en overraskelse sig blandt de etablerede svømmestjerner.
I hvert fald leverede 19-årige Viktor Bromer en opsigtsvækkende præstation i dagens indledende heat i 200 meter butterfly, da han med en klækkelig dansk rekord svømmede sig i finalen i 200 meter butterfly med næstbedste tid.




























