EM-sølv, dansk rekord og kvalifikation til VM om tre uger.
Viktor Bromer leverede et gennembrud af de helt store, da den 19-årige aarhusianer fuldendte et fantastisk EM-stævne i Chartres med andenpladsen i 200 meter butterfly, kun overgået den ungarske tidligere verdensrekordholder Laszlo Cseh, der vandt karrierens 26. (!) EM-guldmedalje.



























