Sportsåret 2012 gav blandt meget andet Danmark den bedste høst af OL-medaljer siden 1948, men ikke desto mindre endte Danmark med det laveste antal medaljer ved internationale mesterskaber i fem år. Og for at bidrage til paradokset, så var det en af OL’s få danske skuffelser, der endte med at redde helhedsbilledet af Danmarks internationale sportsår. Efter en fjerdeplads som bedste OL-placering gik de danske svømmere nemlig medaljeamok mod slutningen af året, da det først blev til 12 medaljer ved EM på kortbane og tre uger senere 10 medaljer ved VM.
LÆS ARTIKEL Stolt svømmechef ser lyst på fremtiden
Dermed endte den danske total for 2012 på 108 medaljer fordelt med 9 ved OL, 5 ved de paralympiske lege, 31 ved VM og 63 fra europæiske mesterskaber.
Færre medaljer end sidste år
I 2007 vandt Danmark 94 medaljer, men de blev fulgt op af alle tiders største danske idrætsår i 2008 med 124 medaljer, og de tre foregående år har tallene været henholdsvis 114, 122 og 117.
»Når man kigger tilbage på året, hæfter jeg mig især ved det fantastiske OL, som mange forbund koncentrerede kræfterne omkring. At vi kunne få 33 top-8-placeringer i 13 forskellige idrætsgrene, fortæller noget om bredden i et lille land«, fremhæver formanden for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard.
LÆS ARTIKELDansk idræt scorer millioner på OL-succes »Selv om svømmerne fik nogle flotte placeringer, så var London en skuffelse, men de har sluttet året fantastisk godt, og det lunede i statistikken«, siger Niels Nygaard.Succes uden for statistikken Team Danmark-direktøren, Michael Andersen, lader sig heller ikke mærke af, at det samlede antal danske medaljer er gået tilbage. »Når vi kigger på de forbund, som vi støtter, så ligger resultaterne markant over de tidligere år, så alt i alt har det været et rigtig godt sportsår«, siger Michael Andersen. Han fremhæver mændenes EM-guld i håndbold i januar sammen med tennisspilleren Frederik Løchtes doublesejr i Wimbledon som højdepunkterne, og sidstnævnte optræder ikke i statistikken, hvor Michael Jepsen Jensens titel som U21-verdensmester heller ikke optræder. »Nogle af de ikkeolympiske sportsgrene har også gjort det godt. I sportsdans har tre forskellige par vundet medaljer ved både VM og EM, bowling og orienteringsløberne har gjort det godt, og så har roerne været helt unikke med endnu et verdensmesterskab til Henrik Stephansen i letvægtsroning i tillæg til de tre OL-medaljer«, siger Michael Andersen. I alt har 24 specialforbund bidraget til den danske medaljestatistik, og kun badmintonspillernes 14 medaljer (2 til OL, 1 til VM og 11 til EM) kan konkurrere lidt med svømmernes 22.10 medaljer til Jeanette Ottesen Danmarks altoverskyggende medaljesluger i 2012 blev svømmeren Jeanette Ottesen, der efter en frustrerende og bitter OL-oplevelse blev personificeringen på oprejsning, da hun i løbet af tre hæsblæsende uger vandt 6 EM- og 4 VM-medaljer, hvilket end ikke den dobbelte verdensmester og tredobbelte europamester Rikke Møller Pedersen kan matche trods hendes i alt 7 medaljer fra Chartres og derefter Istanbul. »EM og VM blev en rigtig god oplevelse, selv om jeg tog af sted nærmest uden forventninger, fordi jeg slet ikke var i ordentlig træning. Men Paulus mente, at det ville være en god gang træning, og netop derfor tog jeg lidt let på det hele«, fortæller Jeanette Ottesen om oplevelsen af sine sidste stævner med Paulus Wildeboer som træner.Da dragten revnede





























