Det danske kvindelandsholds cheftræner, Kenneth Heiner-Møller, gjorde før EM-slutrunden i Sverige det klart, at han ikke tænkte meget over, at han stopper på posten efter turneringen.
Undervejs i de to spændende dage fra tirsdagens 1-1-kamp mod Finland og frem til torsdag aften, hvor han troede, at hans hold ville ryge ud efter gruppespillet, nåede han dog at gøre sig tanker om sit stop.




























