Landets kommuner skal være bedre til at sørge for, at særligt de unge borgere holder sig fra illegale, sundhedsfarlige dopingstoffer som steroider og væksthormoner.
Det er budskabet fra regeringen samt Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der netop har afsat 7,4 millioner kroner over de næste fire år til at »styrke antidopingindsatsen i kommunerne«. Pengene kommer fra den årlige satspulje.


























