Flere partier i Folketinget vil nu have kulturminister Marianne Jelved (R) til at tage affære i sagen om det millionhonorar, afgående formand i Dansk Boldspil Union (DBU), Allan Hansen, modtog ved sin afsked i begyndelsen af 2014.
Det sker, efter Politiken i dagens avis afslører, at DBU's generalsekretær Jim Stjerne Hansen advarede bestyrelsen mod at give Allan Hansen 1,5 millioner kroner i pension med 12 års tilbagevirkende kraft uden at involvere unionens øverste organ, repræsentantskabet.




























