Selv om russeren Yulija Efimova med en markant rekordforbedring i 100 meter brystsvømning meldte sig som en seriøs udfordrer til Rikke Møller Pedersen på den dobbelte distance, så er danskeren stadig favorit indtil det modsatte er bevist.
I første omgang handler det 'bare' om at komme videre blandt de 16 semifinalister, når der her til morgen er indledende heat med deltagelse af 39 svømmere.




























