Storhold i kø for at købe Matti Breschel

Ombejlet. Matti Breschel kører i øjeblikket for Bjarne Riis' hold, men det forlyder, at flere hold, blandt andre, Rabobank, skulle være interesseret i den danske mester. (Arkivfoto)
Ombejlet. Matti Breschel kører i øjeblikket for Bjarne Riis' hold, men det forlyder, at flere hold, blandt andre, Rabobank, skulle være interesseret i den danske mester. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Meldingen om, at det hollandske storhold Rabobank er interesseret i skrive kontrakt med den danske mester Matti Breschel fra næste sæson, er kun en enkelt brik i det store spil, der er i gang for at få en af forårets markante klassikerskikkelser på den internationale cykelscene til at skifte fra de vante omgivelser hos Bjarne Riis. »Jeg har ikke selv set den historie, der åbenbart er opstået i en hollandsk avis, men den kunne ligeså godt have handlet om adskillige andre mandskaber«, fortæller Danmarks mest vindende professionelle cykelrytter gennem tiderne Rolf Sørensen. Han har været Matti Breschels rådgiver, lige siden denne efter U 23 VM i 2004 sammen med sin daværende Team PH-holdkammeraten og bronzevinderen ved den begivenhed Mads Christensen besluttede sig for at blive professionel. Mange forespørgsler på Breschel »Med den udvikling, Matti har været igennem, er der en lang række store hold, som har spurgt på ham, men endnu er der ingen konkrete forhandlinger om, hvor han skal køre, når kontrakten med denne sæsons slutning udløber med Team Saxo Bank, som selvfølgelig også er stærkt inde i billedet«, fastslår Rolf Sørensen. »Rabobank er da en indlysende mulighed, og hollænderne ville allerede gerne have Matti, da han i sin tid gik over som professionel«. »Lige nu er det i endnu højere grad aktuelt, fordi Rabobank ikke har nogen indlysende klassikerrytter, men som sagt vil mange andre også gerne have Matti«.

LÆS OGSÅ Matti Breschel rygtes til Rabobank

Selv koncentrerer Matti Breschel sig om den nære fremtid, der hedder store opgaver på landevejen., »Jeg har kun hørt om Rabobanks interesse gennem journalister, og jeg beskæftiger mig slet ikke med kontraktproblematikken lige nu«, siger Matti Breschel. »Det sker tidligst, når forårets store løb er overstået, og jeg har i det hele taget ingen grund til hastværk«. »Oprindelig var det meningen, jeg skulle have holdt en lille pause, når Paris-Roubaix er overstået. Men jeg har fået mit ønske opfyldt om også at køre Amstel Gold Race om en uge, og forhåbentlig falder det også på plads med, at jeg kommer til start i Liège-Bastogne–Liège om 14 dage«. Har holdt problemer med knæet skjult Op til dagens start på den franske klassiker har Matti Breschel i øvrigt haft et et andet problem end kontrakt at kæmpe med, selv om han har prøvet at holde det skjult. »Jeg har ikke villet indrømme det før nu, men jeg har faktisk været meget bekymret for, at en knæskade skulle volde mig problemer netop i sæsonens allerstørste opgave«, fortæller Matti Breschel. Ny cykel skabte smerter

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her