Philip Larsen: Back jagter succes i benhårdt selskab

Lyt til artiklen

Både ambitioner og evner besidder Philip Larsen i så udstrakt grad, at han spås en særdeles spændende fremtid på højeste internationale niveau inden for sin idræt, hvilket til daglig vil sige i den skrappeste af verdens ishockeyligaer, NHL. Og det er da også disse lovende perspektiver parret med de allerede ydede præstationer, der har fået Danmarks Ishockey Union til at indstille den 21-årige stærke back til udmærkelsen som Årets Fund. I 2010 skrev Philip Larsen historie ved 8. april at debutere i NHL som den først dansk back for Dallas Stars, der havde draftet ham allerede i 2008 for året efter at skrive kontrakt med ham. Med i dansk kvartfinale Trods sit nordamerikanske engagement var Philip Larsen i stand til at deltage på det danske landshold ved VM i Tyskland i maj, og han ydede sit væsentlige bidrag til, at Danmark for første gang nogensinde kæmpede sig frem til kvartfinalerne.

Allerede to år tidligere havde Philip Larsen som 18-årig haft sin første optræden på det rød-hvide nationalmandskab ved verdensmesterskaberne i Canada. Målrettet satsning mod toppen At Philip Larsen er nået så langt, skyldes først og fremmest hans uhyre målrettede og viljefaste satsning på at nå til tops. De grundlæggende færdigheder erhvervede han i drengeårene i Esbjerg Ishockey Klub, og her viste det sig hurtigt, at han hørte til den kategori af talenter, der har mulighed for at drive det vidt, hvis de søger endnu større udfordringer, end de udsættes for herhjemme. Derfor sluttede han sig i 2005 som 15-årig til den talstærke klan af danske ungdomsspillere, der gennem en årrække er draget til Sverige for at sætte yderligere skub i udviklingen. Turen gik i første omgang til Rögle, og her gjorde han så overbevisende et indtryk, at han sin unge alder til trods efter kort tid var at finde på klubbens førstehold i Allsvenskan. Det vakte opsigt i den magtfulde ishockeynation, for Philip Larsen indskrev sig i annalerne som den yngste spiller gennem tiderne i den næstbedste svenske række. Debut som 17-årig i Sverige Philip Larsen havde gjort det så imponerende, at han i sæsonen 2006–07 fik kontrakt med Göteborg-klubben Västra Frölunda i Elitserien, og han formåede også at markere sig fornemt i de ny omgivelser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her