Manchester Uniteds anfører Roy Keane har i en selvbiografi indrømmet, at han for halvandet år siden bevidst skadede Alf Inge Haaland i et lokalopgør mod Manchester City. Nordmanden vil nu lægge sag an mod manden, der kostede ham tre knæoperationer. Manchester Uniteds anfører Roy Keane har for anden gang i denne sommer bragt sig selv i centrum. Første gang var da han rejste hjem fra den irske VM-lejr efter et skænderi med landstræner Mick McCarthy, og nu er det så en gammel svinestreg, der skaber problemer. Gik bevidst efter at skade modstander Forhistorien er, at Roy Keane for 18 måneder siden leverede en vanvittig tackling på nordmanden Alf Inge Haaland under et lokalopgør mellem Manchester United og Manchester City. De to spillere havde ved tidligere lejligheder haft deres sammenstød på banen, men denne gang fik Uniteds irske jernmand for alvor ramt på nordmanden, der siden mødet med Keanes knopper har været igennem tre knæoperationer og kun spillet sammenlagt fire fodboldkampe på 18 måneder. En barsk skæbne, men trods alt hvad der kan ske i moderne topfodbold, har englænderne tænkt, indtil endnu et kapitel af Roy Keanes meget åbenhjertige selvbiografi i weekenden blev offentliggjort i aviserne 'The Times' og 'News of the World'. Her indrømmer Keane nemlig, at han i situationen bevidst gik efter at skade Haaland. Modstander overvejer civilt søgsmål »Jeg havde ventet længe nok, så jeg ramte ham så hårdt, jeg kunne. Bolden var der (tror jeg nok). Tag den, dit svin, og beskyld mig så ikke for at filme skader en anden gang. Og sig til din ven David Wetherall, at der også nok skal være noget til ham«, skriver Roy Keane, som samtidig beskriver, hvordan han ikke gad vente på at få det røde kort, men bare gik direkte i omklædningsrummet. Tilståelsen - eller hvad man nu skal kalde det - har naturligvis vakt postyr i England, hvor Alf Inge Haaland kraftigt overvejer et civilt søgsmål mod Roy Keane, mens Det Engelske Fodboldforbund, FA, først vil se nærmere på hele bogen for at bestemme, om Uniteds anfører skal have en klækkelig bøde for at bringe spillet i miskredit. Stor bøde i vente fra forbund »Vi ville aldrig på forhånd forestille os, at en spiller bevidst gik efter at skade en modspiller ligegyldigt på hvilket niveau«, hedder det imidlertid i en udtalelse fra FA, hvilket kan lægge op til en rekordbøde til Roy Keane. På selve banen må Manchester United i sæsonpremieren på lørdag mod nyoprykkede West Bromwich Albion med sikkerhed undvære den dyrt indkøbte Rio Ferdinand, der fik beskadiget sin ankel i en træningskamp mod argentinske Boca Juniors. Uniteds lægestab forventer dog, at verdens dyreste forsvarsspiller kan få sin ligadebut, når United 23. august spiller på udebane mod Chelsea.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























