Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har meldt hovedstaden klar til at stå for en del af værtskabet ved de olympiske sommerlege i 2024.
Overborgmesteren har over for sin kollega i Hamburg, Olaf Scholz fra det socialdemokratiske SPD, tilbudt at lade København stå for et mindre antal sportsgrene under et eventuelt OL i den nordtyske millionby. Frank Jensen forklarer, at det regnes for givet, at Tyskland olympiske komité 21. marts næste år vil sætte navn på den tyske by, der frem til 2017 skal indgå i det globale kapløb om at få tildelt værtskabet for sommerlegene om ti år.




























