Danske Spil har et problem med børns adgang til at satse penge på sportskampe hos det statsejede selskabs mere end 5.000 forhandlere landet over. Det erkender informationschef Thomas Rørsig.
»Det er ualmindelig skidt. Uanset om børn køber spil, spiritus eller cigaretter, er det ikke acceptabelt og rigtig dårligt«, siger Thomas Rørsig.




























