Håndbold: Med 23-23 ude mod Pick Szeged er Aalborg Håndbold sammen med KIF Kolding København videre til 1/8-finalerne i Champions League. Ungarerne var sikre på andenpladsen i gruppen, og Aalborg kom foran 3-0, men efter 10-10 ved pausen førte hjemmeholdet 14-11 og 16-13, men syv minutter før tid kom Aalborg foran 21-20 og det blev også 22-20. Det blev 22-22, inden Aalborg kom foran 23-22 med et minut igen. Pick Szeged udlignede på et straffekast, men Aalborg forhindrede det nederlag, der havde sendt klubben ud af turneringen.
Fodbold: En scoring i overtiden af Anders K. Jakobsen med hælen sikrer AaB en sejr på 1-0 over Brøndby.




























