Fodbold: Spillerforeningen har accepteret DBU's invitation til forhandlinger torsdag i den verserende sag om landsholdsspillernes aflønning og kommercielle rettigheder. Spillerforeningen oplyser i en pressemeddelelse, at mødet bliver med deltagelse landsholdsanfører Daniel Agger og andre spillere fra hhv. herre-A, kvinde-A og U21-landsholdet.
»Nu sætter vi spillere tid af til at mødes med DBU i et travlt program. Så jeg regner med, at de aftalte forhandlinger om nye kollektive aftaler mellem Spillerforeningen og DBU vil få en god start«, siger Daniel Agger i pressemeddelelsen.




























