Sport, som vel egentlig skulle være menigmands leg og distraherende adspredelse i det tunge nedbrydende arbejdsliv i industrialiseringens hede vækstår, har udviklet sig til en lagerplads for alskens problemer.
Når det dyrkes, bliver man enten forpustet, knæskadet eller får en lighter eller et batteri i nakken. Eller også lider man et smerteligt nederlag, bliver hånet og må søge krisehjælp.




























