Hamburg bliver Tysklands bud på en værtsby for De Olympiske Lege i 2024, når den sportsglobale begivenhed efter al sandsynlighed vender ’hjem’ til Europa efter Brasilien 2016 og Tokyo 2020.
Og hvis Hamburg – som får konkurrence af bl.a. Boston, Paris og måske Istanbul og Doha i Qatar – vinder kapløbet og får tildelt legene, står København parat i kulissen til at hjælpe den nordtyske by.




























