Fodbold. Brøndby-anfører Thomas Kahlenberg skal opereres i hoften, og han er dermed ude resten af sæsonen. Brøndby meddeler, at den danske landsholdsspiller også går glip af et endnu ukendt antal kampe i efterårssæonen. Kahlenberg har ikke spillet i Superligaen siden 22. marts.
Fodbold: Manchester United kan sandsynligvis snart præsentere den hollandske landsholdsangriber Memphis Depay. Angriberens nuværende arbejdsgiver, PSV Eindhoven, oplyser torsdag, at man er nået til enighed med United om en salgspris. 21-årige Depay mangler endnu at forhandle sine personlige vilkår og gennemgå et lægetjek i den engelske klub.




























