Danmarks forsvarende verdensmester i bueskydning, Maja Jager, får lejlighed til at forsvare sin titel, når København om to måneder er vært for VM.
Hun er sammen med Carina Rosenvinge og Natasja Bech udtaget til at forsvare de danske farver i den olympiske recurve-bue, og udover medaljer står der også billetter til næste års OL i Rio de Janeiro på spil, når pilene fyres af i hovedstaden.




























