FODBOLD: Den svenske målmand, Kristoffer Nordfeldt, kunne fejre sin 26-års fødselsdag med en kontrakt med den engelske Premier League-klub, Swansea. Efter karrierestart i Brommapojkarna kom keeperen til Heerenveen i Holland i 2012. Nu skal han kæmpe med Lukasz Fabianski om spilletid i Wales.
LANGREND: Med 10 OL-medaljer, hvor af seks af dem er af guld, er Marit Bjørgen den mest succesfulde kvindelige langrendsløber i den olympiske historie. Men den forsvarende World Cup-vinder kommer ikke til at skrive nye triumfer på sin lange sejrsliste i den kommende sæson. Marit Bjørgen er nemlig gravid.




























