Orienteringsløb: Danske Maja Alm tog søndag sin anden VM-titel i denne weekend. Lørdag var den 27-årige dansker med til at vinde guld i holdkonkurrencen ved VM i Skotland, og dagen efter gik hun så hele vejen på egen hånd. I den individuelle konkurrence over 3,8 kilometer med 21 poster var Maja Alm helt suveræn.
Alm vandt således VM-titlen med en afstand på nøjagtig 40 sekunder til den nærmeste konkurrent – Nadja Volynska fra Ukraine.





























