Sportsdøgnet: 18-årige Simone er vor tids største gymnast

Lyt til artiklen

Gymnastik: Rumæneren Nadia Comaneci var den første i verden til at score topkarakteren 10,00, da hun ved OL i Montreal henrykkede kendere og almindeligt godtfolk og sejrede i redskabsgymnastikkens mangekamp. Nadia Comaneci vandt i alt 15 gange guld ved OL, VM og EM, men blev aldrig verdensmeter i mangekamp. Det har den 18-årige amerikaner Simone Biles nu præsteret tre år i træk, efter at hun triumferede i Glasgow. Simone Biles, der blot er 1,45 meter høj, var millimeter fra at falde under bom-øvelsen, men holdt sig oppe og fik med en score på 60,399 registreret sin hidtil største margin til konkurrenterne, da hun satte rekord med sin tredje titel på stribe. Simone Biles er i alt oppe på 8 VM-guld i karrieren. Hun er dermed alle tiders bedste amerikaner, og på evighedslisten ligger der nu kun tre foran vor tids største.

Basketball: I en liga, hvor spillernes millionlønninger er offentlige, kan det undre, at hverken NBA-organisationen eller bilfabrikanten Kia vil afsløre, hvor stort et beløb, der skifter hænder, når de klassiske All Star-kampe i 2016 og 2017 som noget helt nyt vil blive afviklet i trøjer med en 9x4 cm stor reklame på. Det er første gang i historien, at NBA tillader reklamer på spilletrøjer. Heller ikke i NHL (ishockey), NFL (football) eller MLB (baseball) er reklamer tilladt på spilletrøjerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her