Håndbold: Med en udesejr i Makedonien på 25-24 over Metalurg Skopje er Skjern sikret avancement i Champions League som enten nummer 1 eller 2 fra sin gruppe. Morten Balling scorede serjsmålet et minut før tid, men efter et langt angreb endte hjemmeholdet med en afslutning over mål.
Svømning: De danske kortbanemesterskaber i Gladsaxe var bortset fra et par enkelte løb stort set uden deltagelse af de svømmere, der i den kommende uge skal til EM på kortbane i Israel. Mie Ø. Nielsen har eksempelvis fravalgt kortbane-EM for at fortsætte forberedelserne frem mod OL-sæsonen på langbane, men den 19-årige Aalborgsvømmer deltog ved det fire dage lange stævne, hvor hun havde 11 starter - og vandt 11 guldmedaljer. Mie Ø. Nielsen vandt 50, 100 og 200 m rygcrawl, 100 og 200 m fri, 100 og 200 m medley samt fire holdkapper (4x50, 4x100 og 4x200 m fri samt 4x100 m medley) sammen med Aalborg.




























