Håndbold: Spanien snuppede som ventet den sidste 1/8-finale-billet fra VM’s gruppe D, da de i Frederikshavn pulveriserede prygelknaberne fra Puerto Rico, der i gennemsnit lukker 43 mål ind, med 39-13. Norge, Rumænien og ubesejrede Rusland er også videre. Fredag afgøres det, hvem der vinder gruppen når kampene hedder Rumænien-Rusland og Norge-Spanien.
Fodbold: Viktor Fischer blev afløst af Lasse Schöne et lille kvarter før tid, men lige lidt hjalp det. Ajax formåede kun at spille 1-1 mod norske Molde og den store hollandske klub er dermed ude af Europa League.



























