Håndbold: FC Midtjylland havde håbet på en sejr i Champions League, da de på udebane mødte svenske Sävehof, men i stedet blev det til et nederlag på 32-24. De danske kvinder skal dermed vinde næste søndags opgør mod Bukarest, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at avancere i turneringen.
Fodbold: Tidligere generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, Jérôme Valcke, har fået 12 års karantæne fra alle fodboldaktiviteter. Fifas etiske komité finder, at Valcke har overtrådt forbundets regelsæt i forbindelse med blandt andet salg af billetter til VM-kampe.




























