Bare et døgn efter hun styrtede under horrible forhold og beskadigede sit venstre knæ var den hårdføre Lindsey Vonn tilbage i den alpine World Cup-sne.
Røntgenbilleder har ifølge Vonns Instagram-profil vist, at der er et minimalt brud i det venstre knæ, men da det først var muligt at få en tilbundsgående MRI-skanning mandag, valgte den 31-årige amerikaner søndag formiddag at dræne knæet for væske, tage op på bjerget i Soldeu i Andorra - og køre konkurrenterne i sænk i første afdeling af den superkombinerede konkurrence.




























