Fodbold: Det internationale fodboldforbund, Fifa, vil overveje at straffe Det Græske Fodboldforbund, hvis ikke landets pokalturnering gennemføres. Det siger den nyvalgte Fifa-præsident, Gianni Infantino, fredag ifølge NTB. Den græske pokalturnering blev aflyst efter tilskuerballade i en semifinale mellem Paok og Olympiakos.
Fodbold: Christian Keller siger nu, at han ikke vil spille for andre end Randers FC. Hvis superligaklubben sender den tidligere anfører væk for på den måde at løse den såkaldte 'kone-gate', vil Keller indstille karrieren. Siden balladen brød ud, har Keller ikke talt med sin holdkammerat Jonas Borring, som er modparten i balladen. Keller har fundet sammen med den kvinde, Borring er ved at blive separeret fra, og Borring vil som følge deraf ikke sætte sine ben i klubben, så længe Keller er der.




























