Håndbold: Det blev til danske nederlag i begge dagens europæiske semifinaler. Randers HK tabte 29-27 på hjemmebane til ungarske Dunaujvarosi NKS i EHF Cuppen, og i Cup Winners Cup tabte Team Tvis Holstebro på udebane med 24-20 til franske Issy Paris Hand efter dansk 1-målsføring ved pausen. Der er returkampe på søndag.
Tennis: Med sin sjette finalesejr i Miami Open tjente verdensetteren Novak Djokovic yderligere en million dollar og dermed er serberen tennisspilleren med alle tiders bedste indtjening. Djokovic har tjent 98 millioner dollar og overhaler dermed schweizeren Roger Federer. Djokovic sikrede sig karrierens 63. titel ved at vinde 6-3, 6-3 over japaneren Kei Nishikori.




























