Der var lagt op til en kamp mellem de største af NBA's superstjerner, da Golden State Warriors og Cleveland Cavaliers tørnede sammen i Oracle Arena i Oakland i den første kamp i finaleserien i verdens bedste basketball-liga.
Men det var hverken Golden States Stephen Curry og Klay Thompson eller Cleveland Cavaliers' LeBron James, der kom til at spille den afgørende rolle i kampen, som Golden State vandt 104-89.




























