Fodbold: Tålmodigheden holdt ikke længere med den brasilianske landstræner Carlos Dunga efter endnu en skuffelse for det landshold, der altid er blandt favoritterne, når det optræder i en fodboldslutrunde. Det blev i går et exit fra Copa America 2016, de sydamerikanske mesterskaber, allerede efter det indledende gruppespil, og den går ikke i Brasilien.
Det er ikke sket siden 1987, at nationen er blevet slået så tidligt ud af turneringen. Derfor var det ikke overraskende, at det brasilianske fodboldforbund tirsdag fyrede Dunga. Der er endnu ikke sat navn på den holdets næste træner.




























