Sportsdøgnet: Cavendish knækker Greipel og tager 3. etape i Touren

SÅDAN. Mark Cavendish ligner en sprinter, der atter er ved fuld styrke under det nuværende Tour de France.
SÅDAN. Mark Cavendish ligner en sprinter, der atter er ved fuld styrke under det nuværende Tour de France.
Lyt til artiklen

Cykling: Efter en fantastisk tæt afslutning på 3. etape fra Granville til Angers (223,5 km) lykkedes det sprinteren Mark Cavendish (Dimension Data) at vinde sin anden etapesejr i årets Tour de France. Hans sejr kom i hus med kun få millimeter foran tyske André Greipel (Lotto-Soudal). Det er fortsat Peter Sagan (Tinkoff), der har den gule førertrøje.

Tennis: Russiske Svetlana Kuznetsova åbnede Wimbledon med en sejr over danske Caroline Wozniacki i 1. runde. Mandag eftermiddag mødte hun overmagten. Det begyndte nu meget godt for den 31-årige Kuznetsova, men i andet sæt blev hun fuldstændig udraderet af den tre år ældre Serena Williams, der vandt 7-5, 6-0. Kuznetsova bragte sig i første sæt foran med 5-4 efter et servegennembrud, hvor Serena Williams var helt ude i tovene. Den topseedede amerikaner havde svært ved at stå fast på den regnvåde bane. På et tidspunkt forsvandt benene under hende, så hun landede på græsset i fuld spagat. Det lykkedes alligevel Williams at bryde tilbage til 5-5, men hun var fortsat utilfreds med den glatte bane. Hendes brokkerier blev kort efter hørt, og derfor blev taget rullet hen over Centre Court. Efter en kort pause vendte Williams og Kuznetsova tilbage på banen, og så var amerikaneren urørlig. I kvartfinalen står Williams over for Anastasia Pavliutjenkova fra Rusland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her