Politiken onsdag: Da det for første gang i år lykkedes Morten Olsen at sende sine spillere på græs som planlagt var uheldet ude igen, og Jesper Grønkjær måtte springe træningen over efter et slag på skulderen. Fra sneplæner i Dublin og Vedbæk til strålende blå himmel og sommerligt lune temperaturer på Malta. I hvert fald indtil solen gik ned i Middelhavet og overlod det til den kolde aftenvind at trække gåsehud ned over den danske delegation omkring landsholdets første træning på National Stadium i TaQali. En enkelt mørk sky lagde også vejen forbi, da Jesper Grønkjær efter en halv times indledende småspil pludselig blev liggende og tydeligt havde meget ondt i skulderen. Så var der bud efter truppens debutant, lægen Jørgen Scheel, der i sidste øjeblik var blevet indkaldt til turen efter sygdomsafbud fra Dansk Boldspil- Unions normale læge, Mogens Kreutzfeld. Måtte springe træning over En kølende ispose fik dog hurtigt taget de værste følger af slaget, men Grønkjær måtte springe resten af de fem kvarters træningssession på den tætte grønsvær over. Den var bygget op omkring masser af hurtige og bevægelige pasningsøvelser, hvor der blev store trukket veksler på den boldsikkerhed, som er grundstenen i den offensive fodboldfilosofi, som Morten Olsen arbejder med. Han skal bruge de kommende dage på at finde frem til den formation, der nemmest kan nedbryde den forventelige, massive mur af forsvarende maltesere lørdag aften. I den sammenhæng er Jesper Grønkjær som en veloplagt og formstærk venstrekantspiller en vigtig brik, men uden ham til rådighed var det svært at udlede noget af det afsluttende spil til to mål. Assistenten ind I den situation er det jo rart, at landstræneren ved sin side har en assistent, der kan sættes ind, så der en fuld trup til disposition. Michael Laudrup var dog kun på B-holdet, der indkasserede et bragende flot mål af Thomas Gravesen. Han var placeret på den centrale midtbane sammen med Stig Tøfting og Claus Jensen, mens Martin Laursen var med i den bageste kæde sammen med Thomas Helveg, Rene Henriksen og Jan Heintze. En af Morten Olsens overvejelser vil være, om han skal ofre en spiller i den bageste kæde for at styrke midtbanen. Det kunne i givet fald blive Martin Laursen, idet både Helveg, Henriksen og Heintze må anses for givne i startopstillingen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.