Politiken onsdag: Stoffet insulin har tidligere været kædet sammen med bodybuildere, men nu tyder meget på, at atleter inden for andre sportsgrene også misbruger det livsvigtige stof til sukkersygepatienter. I England er læger i stigende grad bekymrede for forlydender om, at sportsfolk benytter sig af insulin. Det skriver det fagligt anerkendte videnskabelige tidsskrift New Scientist. Læge Rob Dawson fra det nordlige England siger, at mindst 10 procent af hans 450 regelmæssige patienter har indrømmet, at de benytter sig af insulin, og et stigende antal af dem er ikke-bodybuildere. I Danmark betragter læge Rasmus Damsgaard fra Anti Doping Danmark ikke brugen af insulin som foruroligende, men fra sine vagter på Dopinglinjen, som er Anti Doping Danmarks anonyme telefonrådgivning, har han erfaring med, at flere tager insulin. »Og det er også faldet mig for øre, at det findes i idrætsgrene - specielt de styrkebetonede«, siger Rasmus Damsgaard til Politiken. Stoffet hjælper med at opbygge proteiner og dermed muskler, fordi der er næringsstoffer, man ved brug af insulin lettere kan optage i cellen. Insulinen har altså en muskelopbyggende effekt og øger også udholdenheden. Rasmus Damsgaard har dog aldrig set en videnskabelig undersøgelse, der dokumenterer, at insulin hjælper på muskelopbygningen, men til gengæld er stoffet »død-sensfarligt«. Det samme siger professor og overlæge ved Steno Diabetes Center i Gentofte Jørn Nerup, der anser risikoen for betydelig. »Insulinen sænker blodsukkeret, og svært og hårdt muskelarbejde vil - specielt hvis man har meget insulin i kroppen - yderligere sænke blodsukkeret. Det kan sænke blodsukkeret så meget, at det bliver for lavt, og da blodsukker er den væsentligste energikilde for hjernen, kan det først medføre, at afstanden fra tanke til handling bliver forlænget ligesom reaktionstiden, og man kan få synsforstyrrelser. Hvis blodsukkeret falder yderligere, sker der ændringer i hjerneaktiviteten. Der kan opstå bevidstløshed, svære kramper, og hvis man virkelig har misbrugt det og kombineret det med svært muskelarbejde, kan det være livsfarligt«, siger Jørn Nerup. Stor akut risiko Mens man ved at bruge dopingstoffet EPO, der sætter produktionen af røde blodlegemer i gang, udsætter sig for en risiko, der er længere tid undervejs, som også er tilfældet ved anabole steroider, er den akutte risiko ved insulin stor. »I ukyndiges hænder er den akutte risiko for alvorlige problemer større ved insulin end ved de andre (EPO og anabole steroider, red.), hvor langtidsrisikoen til gengæld er meget stor«, siger Jørn Nerup. At sportsfolk i stigende grad fristes af insulin som snydemiddel kan skyldes, at stoffet kan være svært at spore. Hvis man sprøjter stoffet ind i blodet, er mængden halveret efter fire timer. »Problemet er, at det ikke er til stede i kroppen i øgede mængder i andet end timer, så hvis du er meget smart, kan du time tidspunktet for din testning i forhold til tidspunktet, du indtager stoffet på«, siger Jørn Nerup. Han understreger dog, at det let kan spores, hvis man tester sportsfolk, når de har høje koncentrationer af insulin i kroppen. Man skal kigge efter det såkaldte C-peptid, der følger med produktionen af naturligt insulin. »Hvis insulinen er til stede i høje koncentrationer, og der ikke samtidig er det såkaldte C-peptid til stede, er der tale om indsprøjtet insulin og ikke noget, du har lavet i din egen bugspytkirtel. Så hvis man tager prøverne på et tidspunkt, hvor der er høje koncentrationer til stede, så skal der også være høje mængder C-peptid«, siger Jørn Nerup. Insulin er på Den Internationale Olympiske Komités liste over dopingstoffer. I Danmark kan det kun købes med en recept i hånden, mens det ikke er tilfældet i eksempelvis USA.