Karin Schwartz var ikke overrasket, da hun i søndagens udgave af Politiken kunne læse, at hun som formand for Dansk Taekwondo Forbund er en af bare fire kvinder på topposter inden for Danmarks Idræts-Forbund (DIF). »Desværre«, som den tidligere OL-deltager selv udtrykker det. Hun er nemlig enig med Jytte Brandtoft, der som øjeblikkets eneste kvindelige medlem af DIF's bestyrelse søndag påpegede, at dansk idræt ikke er tjent med en kønsfordeling i toppen, der på ingen måde harmonerer med antallet af aktive. Derfor opfordrer også Karin Schwartz nu til, at der bliver gjort en konkret indsats fra den nuværende DIF-ledelse for at lukke flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. Ambitioner eller ej »Det er nødvendigt for at få alle nuancerne med i arbejdet, men problemet er, at hvor mændene normalt selv har ambitionerne på forhånd, så skal kvinderne i hø-jere grad opfordres til at gå efter lederposterne. Det bliver de bare ikke i dag«, siger Karin Scwartz, der for to år siden blev valgt som formand for taekwondoforbundet. Dengang stillede hun også kun op på opfordring, og derfor mener den tidligere topkæmper, at den danske idrætsverden er nødt til at indse, at en øget ligestilling skal hjælpes på vej. »Der, hvor det virkelig gik galt, var, da man i 1998 afviklede DIF's officielle ligestillingspolitik. Den var godt nok totalt overflødig, eftersom den bare stod i paragrafferne, uden at der reelt blev gjort noget som helst. Tallene viser imidlertid klart, at der skal gøres noget. Og der er ingen tvivl om, at det skal starte fra toppen«, lyder meldingen fra Karin Schwartz. Hun ønsker ikke nødvendigvis faste kvoteordninger, som det blandt andet er set i Norge og Sverige, men en overgangsordning med et fastlagt antal kvindelige bestyrelsesposter kunne være en løsning. »Processen skal i hvert fald sættes i gang på en eller anden måde, for der går mange velkvalificerede kvinder rundt i dansk idræt, og jeg kan slet ikke følge Kai Holm, når han siger, at kvinderne ikke er villige til at bruge deres fritid på at sidde i møde. Det er simpelthen noget ævl, og jeg har aldrig oplevet, at kvinder i højere grad end mænd skulle have problemer med at møde op til lederarbejde«, siger den 33-årige forbundsformand, der også sidder i Esbjerg Byråd for Socialdemokratiet. Taler ud af posen Hun peger i stedet på en anden grund til, at kvinderne måske har sværere end mænd ved at blive lukket ind i magtens kredse. »Jeg tror, at det langt oftere er en identitet for mændene at have de her ledelsesposter. Kvinderne er straks farligere at have med, for de er i princippet ligeglade med at miste en post eller en kasket. Derfor siger de deres mening, og det gør dem besværlige at arbejde sammen med«. »Man så det, da Hanne Petersen i sin tid trådte ud af DIF's bestyrelse, og jeg selv havde da heller ikke været formand for taekwondoforbundet i mere end et halvt år, før jeg satte min post på spil, hvis jeg ikke fik opbakning«, siger Karin Schwartz. Den teori afvises dog af DIF's formand, Kai Holm, som heller ikke er enig i, at det er i forbundets bestyrelse, initiativerne til en anden kønsfordeling skal tages. »Problematikken ligger ikke i toppen, men i specialforbundene. Når der er 56 forbund og kun tre kvindelige formænd, er det klart, at der ikke kommer nogen ind i bestyrelsen. Derfor gælder det for de enkelte forbund om at se sig om efter piger, der har de rigtige kvalifikationer og få dem bragt frem i systemet«, lyder svaret fra Kai Holm.