Den tidligere Davis Cup-spiller, Michael Tauson, overvejer for øjeblikket, om han skal sige ja til at blive kaptajn for det danske Davis Cup-hold. Det job har været ledigt, siden Dansk Tennis Forbund, DTF, og Morten Christensen for en måned siden blev enige om, at sidstnævnte skulle trække sig som kaptajn. Det skete efter pres fra Kristian Pless, som ikke var tilfreds med Morten Christensens rolle i den konflikt, som Kristian Pless har haft med Kenneth Carlsen. Snak med rivalerne Michael Tauson siger til Politiken, at han er blevet spurgt, men at han stadig overvejer, om han skal sige ja. Og det skyldes netop konflikten mellem de to spillere, Kristian Pless og Kenneth Carlsen, der skal udgøre stammen på det danske landshold, og som skal være med til at spille Danmark op fra den Euro/Afrikanske Zone 2. »Jeg skal lige have en snak med dem, inden jeg beslutter mig. Der skal være helt rene linjer, så vi ikke kommer ud i noget snavs igen. Jeg vil sikre mig, at vi tager ud som et hold og står sammen. At det ikke er med fire singlespillere på fire forskellige hoteller, og at vi glemmer fortiden så godt som muligt«, siger Michael Tauson, der »så hurtigt som muligt« vil tage en snak med Kristian Pless og Kenneth Carlsen. Tilsagn fra Carlsen og Pless Både Kenneth Carlsen og Kristian Pless har givet tilsagn om at spille Davis Cup i år. Kristian Pless har dog bedt om fri - og fået det - til den første opgave mod Moldavien i maj, fordi han hellere vil forberede sig til årets anden Grand Slam-turnering, French Open. Hvis samtalerne med de to danske spillere falder godt ud, synes Michael Tauson, at det ledige job i Dansk Tennis Forbund er interessant. »Det kunne være sjovt at få skabt en stemning på Davis Cup-holdet, som da jeg selv spillede for 10 år siden, at få den tennisfeber tilbage til Danmark. Det er primært det, jeg vil hjælpe med«, siger Michael Tauson, der sagtens kan få jobbet som kaptajn til at passe ind ved siden af det civile job, han har som projektleder i det norske firma Sponsorservice.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview