Den pt. skadede engelske landsholdsanfører David Beckham har skrevet under på en treårig kontrakt med Manchester United. Kontrakten er med til at gøre Beckham til verdens bedst betalte fodboldspiller. Den indbringer den 27-årige midtbanespiller knap 1,1 mio. kr. - om ugen. Vi gentager: 1,1 mio. kr. om ugen (90.000 pund). Årsindtægt 130 mio. kr. Men derudover har Beckham så mange andre indtægter ud af sin kunnen med læderkuglen, at hans årsindtægt ligger på godt 130 mio. kr. om året. Beckham og United har forhandlet kontrakten i et år, men nu kan Beckham altså koncentrere sig om at blive skadesfri og klar til VM i Japan/Sydkorea. 300 pct.'s lønstigning Ifølge BBC's oplysninger består kontrakten af to løndele - 70.000 pund om ugen i grundløn plus 20.000 oveni for 'image-rettighederne'. At Beckham er blevet en bedre fodboldspiller og formentlig også en bedre forhandler siden sidst, afspejles af, at lønstigningen i den nye kontrakt er på 300 pct. Glad Beckham »Klubben har stået på hovedet for at tilgodese mig i forhandlingerne, og jeg har altid vidst, at Manchester United er den eneste klub, jeg ønsker at spille for. Jeg har ikke været i tvivl om, at tingene ville falde på plads, men det var mit ønske, at det skulle være overstået inden VM«, siger Beckham artigt. Tilfreds Ferguson Manchester United-chef Sir Alex Ferguson siger, at han er yderst tilfreds med at have sikret sig Beckhams ydelser for de kommende år. »Han er en fremragende spiller, og jeg glæder mig over, at vi får de næste år med David som en vigtig brik på holdet«, siger Ferguson.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand