Efter Marcus Ljungqvists samlede triumf i Tour de Luxembourg for en halv snes dage siden har det danske mandskab EDS-fakta nu stillet skarpt på en ny national cykelrundtur, og torsdag var det meget tæt på at lykkes for den danske trup at erobre førertrøjen i sæsonens største østrigske arrangement. Indtil videre må man dog stille sig tilfreds med at have to mand med i ræset om den endelige sejr i løbet, der slutter på søndag. Det var Lennie Kristensen, der efter et langt udbrud på fjerdedagens 141 km fra Lienz til Bad Hofgastein nåede tæt på både etapegevinsten og ledertricoten. Begge dele glippede imidlertid, men med meget snæver margin - på etapen blev danskeren slået af sin sidste ledsager i dagens offensiv sloveneren Martin Derganc (Acqua&Sapone) og i klassementet nåede han 'kun' op på tredjepladsen, men har med et minus på 17 sek. til den førende østriger Gerrit Glomser (Saeco) så absolut stadig den ultimative succes indenfor rækkevidde. Den halvdel af holdet, der medvirker i det svenske PostGirot Open har stadig vanskeligt ved at leve op til forventningerne. »Det er ikke gået, som vi havde håbet, og jeg er bange for, at Marcus Ljungqvist toppede med sejren i Luxembourg Rundt. Det får vi nok et svar på i dag, når de første stigninger melder sig«, siger bossen Kim Andersen. Kollegaen fra CSC Tiscali Christian Andersen måtte i aftes en tur på hospitalet med den newzealandske sprinter Julian Dean, som netop er vendt tilbage efter en længere skadespause. »Julian har smerter i den ene hånd efter et styrt i onsdags, så nu må vi hellere få den ordentligt undersøgt«, konstaterer Christian Andersen, der stadig har Michael Sandstød som sit bedste kort på en femteplads efter gårsdagens strabadser, som gav hollænderen Steven De Jongh (Rabobank) den anden etapesejr. I Dauphiné Libéré var der både opmuntring og nedtur for den danske Tour de France-kandidat Nicki Sørensen. Han noteredes for en ottendeplads på den 206 km lange 4. etape, men var 3.03 min. efter den franske vinder Patrice Halgand (Jean Delatour) og blev siden straffet af juryen for pace. »Nicki var uheldig med at blive kørt ned af en Euskaltel-rytter og måtte vente længe på service. Han fik lidt pace af bilen, så han idømtes en tidsstraf på 40 sek. og en bøde på 400 schweizerfrancs«, fortæller sportsdirektør Johnny Weltz, som stadig håber, at CSC Tiscalis franske stjerne Laurent Jalabert når at vise noget i løbet. Torsdag skuffede Jalabert atter ved at komme hjem i det store slagne felt med et minus på 14.30 min. Nicki Sørensen er som nr. 24 den eneste af holdets ryttere, der indtager en hæderlig placering sammenlagt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens store rejsejournalist er død
-
»Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























