Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Håndbold: Effektive mestre på sejrskurs

Lyt til artiklen

Med få, men effektive midler, pillede Viborgs danske håndboldmestre lørdag hjemmeholdet Skovbakken/Brabrand fra hinanden og kunne efter de 60 minutter i Vejlby-Risskov Hallen køre hjem til domkirkebyen med en sikker 29-22-sejr på bagsædet. Opgøret i den bedste række blev aldrig nogen stor eller spændingsmættet oplevelse - dertil var mestrene for stor en mundfuld for århusianerne, der havde så meget respekt for mesterholdet, at de aldrig rigtig troede, de kunne vinde kampen. Det var ellers et meget svækket Viborg-hold, der trådte an til kampen i den jyske hovedstad. På tribunen sad stadig spillere som Katrine Fruelund, Natasja Burgers og Rikke Skov - som i øvrigt snart vender tilbage tilbage i Håndboldligaen for Tvis Holstebro, der har lejet hende. Kiærskou på banen trods skade Desuden var Lotte Kiærskou og Leila Lejeune plaget af småskavanker, men kunne dog spille. Landsholdsspilleren Lotte Kiærskou havde beskadiget den ene fod, som var kommet i klemme i en gaffeltruck, da hun trådte ud af spillerbussen! På banen kom hun dog. De mange skader betød, at anfører og normale stregspiller Karen Brødsgaard for det meste optrådte som en særdeles velfungerende højreback, mens en anden af kampens bedste spillere, russiske Natalia Deriouguina, var alene på stregen. Viborg straffede fejl Viborg fik hurtigt styr på kampen og straffede prompte enhver fejl, som hjemmeholdet begik. Ved pausen førte Viborg 14-9, og i de sidste 30 minutter blev ethvert tilløb til spænding kvalt i Viborgs rutinerede håndboldhænder. Skovbakken/Brabrand kunne i det meste af kampen blot mønstre den tidligere landsholdsback Maja Grønbæk som skudtrussel, og derfor var det let at dække op i Viborgs forsvar. Kom der alligevel nogen igennem, stod stortalentet Louise Bager Nørgaard mellem stængerne en flot kamp, indtil hun midt i 2. halvleg blev afløst af Heidi Tjugum. Kan Louise Bager Nørgaard holde niveauet, må hun være på vej til en sikker plads i den danske EM-trup. Efter pausen fortsatte Viborg med stille og roligt at tage afstand fra værterne. Skovbakken/Brabrand kom aldrig på noget tidspunkt tættere på end fire mål, selvom ikke alt fungerede hos mestrene. Skuffende fløjspillere Eksempelvis var fløjspillerne - undtaget landsholdsspilleren Christina Roslyng - skuffende. Hverken Louise Pedersen eller Majken Larsen gjorde meget væsen af sig på højre fløj, og heller ikke Camilla Thorsen, der kortvarigt afløse den velspillende Roslyng, havde meget at byde på. Også to af de andre forventede tophold, Slagelse og Ikast/Boring, kunne notere sig for sikre sejre lørdag. Anja Andersens Slagelse-tropper nærmest pulveriserede nyoprykkerne Odense med de overbevisende cifre 37-21, mens Ikast/Bording ligeledes vandt på udebane - 24-15 over Fox Team Nord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her