Den tyske storklub Bayern München er i store problemer i årets Champions League. Holdet led sit andet hjemmebanenederlag i turneringen, da det tirsdag aften blev 1-2 mod AC Milan. Ingen af italienernes tre danske spillere var på banen fra start, men Martin Laursen fik de sidste otte-ni minutter på banen og nåede at begå et stort frispark på kanten af eget felt. Men heldigvis for Laursen havde klubbens brasilianske målmand Dida en rigtig god aften i det sydtyske. Inzaghi ustyrlig Inzaghi scorede til 1-0 kort efter pausen, da han skubbede Seedorfs aflevering i mål fra et par meters afstand, Pizzaro udlignede for tyskerne, inden Inzaghi lavede italienernes sejrsmål med et hovedstød knap ti minutter før tid som afslutning på et helt eminent kontrastød gennem den tyske højre forsvarsside. Bayern har nu intet valg, men må vinde sine resterende tre kampe for at komme videre; og heraf er de to altså udekampe i La Coruna og i Milano. Milan kan derimod sikre sig adgang til næste runde med en sejr i næste kamp, der spilles om tre uger. Manchester og Barcelona vandt sikre sejre Også Manchester United og Barcelona ligger lunt i svinget i deres puljer, da de to storhold tirsdag aften vandt deres tredje sejr i deres puljer. United slog hjemme græske Olympiakos 4-0 på mål af Giggs, Veron, et selvmål og Solskjær, mens den vævre Saviola scorede to og Kluivert et mål, da Barcelona vandt 3-1 i Moskva over Lokomotiv. Juve på vej videre Juventus vandt 2-0 hjemme over britiske Newcastle på to mål af Del Piero, der virkelig har ramt formen. Og mens italienerne næsten har løst billet til næste runde, konstaterede anføreren for briterne, Alan Shearer, efter kampen, at Newcastle ikke har klassen til Champions League.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen