Pless frygter lang skadespause

Lyt til artiklen

Skulderskaden, som holder Kristian Pless ude af Danmarks Davis Cup-kamp mod Tunesien i weekenden, kan ifølge Pless være så alvorlig, at den kræver operation. Det danske tennis-es risikerer at være sat ud af spillet i helt op til fem måneder »Det bliver som at starte forfra med en protected ranking (beskyttet ranglisteplacering for skadede spillere red.) som nummer cirka 110 på verdensranglisten. Det vil nemlig betyde, at jeg ikke er inde i nogen ATP-turnering og i stedet skal ud for at samle point på Challenger-touren«, siger Kristian Pless til Ekstra Bladet. Farvel til French Open og Wimbledon En så lang pause vil samtidig betyde farvel til to af årets Grand Slam-turneringer, French Open og Wimbledon. Derfor håber Pless, at en skanning på torsdag vil gøre hans bange anelser til skamme. »Måske er der kun tale om et rids i ledbenet, og så kan jeg nøjes med at holde den i ro i 14 dage«, fortsætter Pless. Pless beskadigede sin skulder for halvanden uge siden under en doublekamp i Italien. Til landskampen mod Tunesien har holdkaptajn Michael Tauson valgt at lade debutanten Rasmus Nørby spille single ud over Kenneth Carlsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her