Franskmanden Sebastian Grosjean har ikke tænkt sig at hjælpe til med at sikre den europæiske harmoni og britiske historie, når han onsdag spiller sin kvartfinale i Wimbledon. Han har planer om at vinde, når han møder briternes favorit, Tim Henman, der endnu ikke har vundet græsturneringen. Vandt udsat kamp 25-årige Sebastian Grosjean vandt tirsdag den udsatte kamp mod spanske Juan Carlos Ferrero. Franskmanden førte 6-2, 4-6, 7-6, da kampen mandag aften blev udsat på grund af dårligt lys, og tirsdag lukkede han så kampen, da han tog 4. sæt 7-6. Han var godt tilfreds med, at kampen ikke gik i fem sæt, hvilket kunne være blevet en fordel for Tim Henman, der som alle andre kvartfinalister hos mændene, havde fri tirsdag. Altid godt med sejr i bagagen De to spillere mødte hinanden for mindre end to uger siden til græsturneringen i Queens, og her vandt Grosjean semifinalen over Henman med 6-3, 6-4, inden den lange sejrsrække, der også talte en gevinst over Lleyton Hewitt, blev stoppet af Andy Roddick i finalen. »Det er altid godt at have slået en spiller inden for de seneste 10 dage, når man skal møde ham igen. Men Tim servede ikke så godt i Queens, måske kunne han mærke sin skulder«, sagde Sebastian Grosjean og hentydede til, at Henman for nylig har været igennem en operation i skulderen. Hviledag tiltrængt for Federer Ud over Sebastian Grosjean og Tim Henman, mødes Jonas Björkman og 5. seedede Andy Roddick, Roger Federer (4), der i sin kamp i 4. runde fik en skade i ryggen men efterfølgende regnede med, at hviledagen ville få ham klar, møder Sjeng Schalken, og endelig skal Alexander Popp fra Tyskland op mod den hårdt servende australier Mark Philippoussis.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.