Kan Mads Jørgensen blive en af Frems nye spillere til forstærkning af holdet, der i foråret skal kæmpe for at komme op over nedrykningsstregen i Superligaen? På rygtebørsen spekuleres i, at den tidligere AGF- og Brøndby-spiller, der håber på snarest at komme væk fra Ancona, er vej tilbage til Danmark, og han er nok blevet tilbudt til flere klubber, også Frem. Ingen løn siden august Mads Jørgensen siger i telefonen fra Italien, at der arbejdes hårdt på en løsning, så han langt om længe kan komme til at spille fodbold og tjene nogle penge igen. I Ancona har han ikke fået løn siden august, og han har ikke spillet en kamp på førsteholdet, fordi han har været langtidsskadet. Nu er han kampklar igen, fortæller han. Brøndbykrav er problemet Han har trænet med førsteholdstruppen, som er blevet tilført en lang række nye spillere de seneste dage, men da holdet tog af sted til udekampen mod Milan, blev han i Ancona og trænede med andetholdstruppen. Et problem i hans bestræbelser på at finde en anden klub er, at Brøndby gør krav på én million kroner, som klubben skulle have haft i sommer, da Mads Jørgensen rejste ud. Lars Jacobsen spiller prøvekamp i Belgien Et andet økonomisk mellemværende omhandler den tidligere OB-back Lars Jacobsen, der gik til Hamburger SV for over et år siden. Odense-klubben skulle have haft 2,1 millioner kroner for ham, men pengene er ikke faldet endnu. Det spændende spørgsmål er, hvad der sker, hvis Lars Jacobsen bliver solgt fra HSV til belgiske Anderlecht? Får OB så sine penge? Lars Jacobsen kan ikke spille sig på HSV-holdet under den nye cheftræner Klaus Toppmöller, og han er taget til Belgien, hvor han mandag aften spiller en prøvekamp for Anderlecht.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce