Med et nyt nederlag til Herfølge og sejre til både Frem og FC Nordsjælland, er sjællænderne, der spillede fornærmende ringe mod Viborg, tilbage i bundkampen. De afleveringer, der lykkedes, var få og kunne tælles på et par hænder. Målchancerne kunne tælles på et par fingre, og spillet var så elendig, at det ikke er landets bedste fodboldrække værdig. Viborg holdt niveauet Mens Herfølge spillede elendigt, var der igen mere snit over Viborgs spil. Ligesom mod FC Nordsjælland, hvor man vandt 4-0, var forsvarsspilleren Michael Gravgaard igen i angrebet i stedet for topscorer Søren Frederiksen, og det var endnu engang en fornøjelse at følge ham. Hele tiden forsøgte Gravgaard at spille fodbold og løbe, så der blev plads til angrebskollegaen Klaus Kærgaard. Det træk med at hive den konstruktive spiller frem i front er godt set af træner Ove Christensen. 1-0 direkte på frispark Viborg kom foran 1-0 efter 29 minutter. Klaus Kærgård scorede direkte på frispark. Skuddet ramte underkanten af overliggeren og sprang heldigt ned på den rigtige side af målstregen. Midt i anden halvleg blev kampen afgjort til 2-0. Michael Gravgaard valgte i stedet for selv at afslutte at spille på tværs til Alex Nørlund, der helt fri kunne sparke hårdt i det lange hjørne. Bekymret træner »Jeg er virkelig bekymret efter nederlaget til Viborg. Vi har i fire af vores seks kampe i foråret ikke scoret, og det er ikke normalt for hold, hvor jeg er træner. Jeg må erkende, at vi mod Viborg kun har to chancer. Vores fire spillere på midtbanen og de to i angrebet får slet ikke lagt pres på Viborg. Vi skaber ikke et gennembrud på fløjene. Spillerne glemmer at løbe for hinanden«, sagde Herfølgetræner Johnny Pedersen, der først åbnende døren til omklædningsrummet efter næsten 40 minutter, hvor han havde holdt en dundertale til sit hold, som gik hele vejen ud gennem den lukkede dør. »Vi har hele tiden vidst, at vi kunne komme i nedrykningsfare. Der er fire-fem hold, der kan rykke ud af superligaen, og vi må erkende, vi er et af dem. Om tre kampe skal vi til Valby Idrætspark for at møde Frem. Det bliver en kamp, vi simpelthen ikke må tabe«. På spørgsmålet om han var bange for at få en fyreseddel, hvis ikke Herfølge begyndte at vinde, var svaret kort og kontant. »Jeg er ikke bange for noget som helst, og ellers vil jeg ikke kommentere det spørgsmål. Hver eneste dag forsøger jeg at gøre mit bedste for Herfølge. Alle kan jo se, at det vi mangler, er, at vi får scoret det første mål i kampene, så spillerne får selvtillid og igen begynder at vinde kampe«, sagde Johnny Pedersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen