Morten Olsen fik, hvad han kom efter, da landstræneren sendte det danske VM-hold ind til efterårspremieren i Polen: Brutalitet, skarphed og stor effektivitet i afslutningerne. Med 5-1 over et svagt polsk mandskab der kunne være kommet foran i starten blev den nye landskampsæson skudt i gang med et gevaldigt dansk brag. Peter Madsen scorede de to første Lykkeligvis for fodbold-Danmark (og ham selv) slog Ebbe Sands afløser Peter Madsen til med tre fuldtræffere, hans første i landskampdragten. Og foruden at være resolut og hård foran mål, viste han fornuftigt spil ude på banen, hvor han dækkede bolden godt og afleverede kvikt. Jesper Grønkjær sørgede for oplægget til Madsens flotte hovedstødsmål til 1-0, og Grønkjær og den fremstormende Brian Priske kreerede oplægget til den nye førsteangribers scoring til 2-0, en solid føring, som danskerne kunne gå til pausen med. Tre nye spillere De polske spillere var ellers langt mere på tæerne og motiverede fra start. Danskerne virkede ukoncentrerede og skulle bruge lang tid til at finde sammen i den nye opstilling med tre nye, Madsen, Priske og Niclas Jensen (der blev skadet under EM) i forhold til opgøret mod tjekkerne i EM-finalen i Porto. Det danske presspil fungerede ikke på midtbanen, der blev dækket sløvt op i siderne, og den nye anfører Thomas Helveg lagde ud med et par alvorlige boldtab. Det var dansk held, at hjemmeholdet afsluttede svagt. Polakkerne burde have scoret på 100 procent-chancer til Jacek Krzynowek og Gregorz Rasiak. Danskerne vågnede Men så vågnede danskerne op, fik flyttet positionerne nogle meter frem og bragte sig foran, og i en periode så man fint dansk kombinationsspil med de velkendte lange skift, overlap på kanterne. Straks efter pausen sørgede de to indskiftede for 3-0-føringen med Claus Jensens høje centring til Thomas Gaardsøe, der ved et frispark var rykket med frem og let kunne heade bolden ind. Så var de polske spillere helt nede, og danskerne kunne give lidt opvisning i at spille bolden rundt på banen i smukke mønstre. Usikkert forsvar Forsvaret lukkede bedre af end før pausen, hvor Martin Laursen med de konsekvente indgreb og solid opdækning var den eneste, der var på toppen rent defensivt. Der skete dog et lille kiks, da Maciej Zurawski fik lov at reducere til 1-3. Såvel Brian Priske som Niclas Jensen (der også sjuskede noget med nogle lette pasninger) virkede de første 20-25 minutter usikre i placeringerne, men de var ivrige og gode til at gå frem og deltage i opspillet og skabe overtal. Thomas Helveg fandt sig efterhånden godt til rette i midterforsvaret og blev mere rolig og autoritær i sit spil. Midtbane voksede Både Christian Poulsen, der smed mange bolde væk før pausen, og Thomas Gravesen, der i indledningen ikke spillede med den sædvanlige power og dynamik, voksede efter pausen. Poulsens afleveringer og skift blev bedre, og Gravesen erobrede mange bolde og blev lederen af fremspillet. Jesper Grønkjær optrådte med større fremdrift og vilje til at udfordre end Martin Jørgensen, mens Jon Dahl Tomasson før pausen med til at skabe bevægelse med sine løb tilbage i banen, i dybden og ud i siderne. Og man så nogle gode sekvenser i topscorerens samarbejde med Peter Madsen, der blev den helt store vinder i Poznan. Jensen-mål var højedepunktet Claus Jensen fik god plads til at vise sine kreative evner efter pausen, hvor det danske spil i lange perioder var varieret og godt bygget op, og Claus Jensen sololøb ind i feltet og det afsluttende fine spark over i det lange hjørne til 4-1 var et højdepunkt i kampen. Danskerne fik tid til at spille flot fodbold og udnyttede det. Det var førsteklasses opspil lige efter lærebogen, da Thomas Gravesen sendte Dennis Rommedahl afsted i dybden, så Peter Madsen i fri position kunne modtage en tværpasning og sparke bolden over stregen til slutresultatet. Anledning til VM-optimisme Det var en imponerende udesejr som åbning på den nye sæson, et resultat som giver anledning til VM-optimisme, før kvalifikationsturneringen begynder. Men, danskerne skal nok op i endnu højere fart fra start, for ukrainerne vil helt sikkert være anderledes aggressive modstandere i Parken 4. september, end de harmløse polakker, der ikke ønskede at gøre danskerne megen fortræd.